Guide: Sådan får du råd til designermøbler i hjemmet

Er du træt af indretningen og møblerne i dit hjem? Vil du gerne opfriske hjemmet lidt med nye lækre designermøbler, men synes du, at de er alt for dyre? Så er der heldigvis stadig gode muligheder for at få nogle flotte møbler i hjemmet. Her i artiklen kan du blive klogere på, hvordan du kan spare penge på designermøblerne.

Køb møblerne brugt

Der findes i dag rigtig mange muligheder for at købe designermøbler brugt. Du kan bruge Facebook-grupper, DBA, Gul og Gratis eller Instagram. Ved at købe designermøbler brugt, kan du gøre nogle rigtig fine besparelser – ofte helt ned til halv pris. Selvom møblerne er brugte, behøver du ikke altid at frygte store brugsmærker og dårlig stand. Mange sælger nemlig designermøbler til en fin pris, som har været passet rigtig godt på. Andre møbler kan du selv sætte lidt i stand, hvis du har lyst til det. Så kan du som regel spare endnu flere penge. Husk altid at spørge efter kvittering og følge din mavefornemmelse, når du køber brugte designermøbler.

Køb de ældre kollektioner

Hvis du ikke ønsker at købe brugte møbler og hellere vil have fat i helt nye møbler, så kan du med stor gevinst kigge på de lidt ældre kollektioner. Her vil mange forretninger have noget tilbage, som de skal af med. Derfor nedsættes usolgte varer fra de lidt ældre kollektioner ofte rigtig meget. Dog skal du være opmærksom på, at det sjældent er de bedste møbler fra kollektionen, der nedsættes meget. De er nemlig som regel udsolgt. Du kan dog sagtens være heldig at finde nogle gode tilbud.

Demovarer

En metode der læner sig lidt om at de brugte møbler er at købe demovarer. Altså varer der har været til udstilling i butikken. Der vil typisk være mindre slidmærker, og det er også derfor, at varerne bliver nedsat. Kan du leve med det for at spare penge, så kan der være store besparelser at hente.

Singles Day

Singles Day er en ny handelsdag i Danmark. Den ligger den 11. november og kommer oprindeligt fra Kina, hvor det er den største dag målt på omsætning overhoved. Det gode ved Singles Day herhjemme er, at rigtig mange butikker er hoppet med på bølgen, men det er ikke alle forbrugere, der er. Det betyder altså, at du på Singles Day kan få del i nogle rigtig fine tilbud uden så meget konkurrence. Naturligvis skal du tage højde for, at der ved de rigtig gode tilbud typisk vil være stor konkurrence. Er en flot og dyr lampe nedsat, så vil der med stor sandsynlighed være rift om den, hvis tilbuddet ellers er promoveret. Kig i tilbudsaviserne og på nettet et par dage før Singles Day, så du er godt forberedt!

Januarudsalget

Januarudsalget er for mange butikker årets største udsalg. Det gør sig også gældende for møbelforretninger. Der som ofte laves rigtig gode besparelser på designermøbler. Jo længere hen man kommer i januar, jo billigere bliver varerne som regel. Dog vil de bedste tilbud typisk blive revet væk først i januar, hvorfor det ikke altid kan betale sig at vente.


Posted

in

by

Tags: